Kærlig, men strid pige

Jeg har arbejdet i en institution, hvor vi havde en pige som der var særlig fokus på. Hun var en rigtig dygtig og sød pige, men med det samme der var ”fri” leg på stuen og ingen aktiviteter, kunne hun uden grund være meget strid ved de andre børn. Derfor blev der holdt meget øje med hende, og tit hvis der var optakt til stridigheder satte vi hende tit til en aktivitet som f.eks. lave et puslespil, tegne osv. For ligesom at adlede hende. Det var meget forskelligt hvordan hendes dage var, nogle dage var gode – så dagen gik uden problemer. Hvorimod andre dage, kunne hun have en rigtig dårlig dag, hvor man virkelig skulle se efter hende.  Selvom hun til tider kunne være efter de andre, var hun os ligeså kærlig specielt overfor de mindre piger og de voksne på stuen. Hun var en meget dygtig pige, og var langt fremme i hendes udvikling – både sprogligt og motorisk. Så indimellem kunne det være af ren kedsomhed at hun var strid ved børnene, så derfor hjalp det hende meget at blive sat til at lave nogle svære puslespil eller lignede, og når vi var på legepladsen var det os sjældent hun var strid ved de andre, fordi hun elskede at komme ud og have en masse plads omkring sig.