Det er onsdag aften alle er
samlet omkring lejrbålet. Det er midt i pirat-ugen alle er faldet godt til på
lejren og vi begynder og kende hinanden bedre. I min hytte bor vi tre ledere og
8 deltager. Alle deltager med vid forskellig bagrund og funktions niveauer.
Aftens aktivitet er skattejagt.
Der er blevet glemt ringe, halskæder og diamandet rundt på lejren. Man kæmper
med sin hytte mod de andre hytter, vinder hytten er den hytte med flest skatte,
vinderne får balloner på stolene til morgenmad.
Jeg kommer til at gå på
skattejagt med to bilde damer fra min hytte. Det er lidt af en udfordring da de
ikke har mulighed for at se skattene. Men det er to damer med gå på mod. To
damer som ikke tager et nej for et nej, og som ikke lader sig stoppe af det
manglende syn. Vi går rundt og prøver at finde skattene. Ved min venstre side
gå deltagerne hele tiden og bukker sig ned, fordi hun tror hun har set en ring.
Hun udbryder flere gange ”jeg kan se en, jeg kan se en”. På højre side går den
anden deltager hun svarer ”ahh, hold op, du kan ikke se noget som helst”.
Det ender med at jeg får øje på
en skat, vi går hen mod den. Jeg får ubemærket skubbet den lige hen foran
deltageren, og hun bukker sig ned samler skatten op. Hun var så stolt og glad
for at have fundet en skat. Og hun var sikker på at hun havde vundet det hele.
Næste morgen fortæller hun alle på lejren, at hun fandt en ring og at hun
vandt.
Det var fantastisk at se damernes
gå på mod, og deres forskellige måder at takle situationen på. De ville være
med og de ville være en del af alle aktiviteter, selvom de havde svære vilkår.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar