Konflikter

Det var ved at være sen eftermiddag og Søren er begyndt at blive irritabel, og han får at vide, at når han har ryddet Det var ved at være sen eftermiddag og Søren er begyndt at blive irritabel, og han får at vide, at når han har ryddet op skal han gå ud og tage det sidste mad i hans madkasse. Hans forældre har bedt os og at sige til ham, at han skal spise det, da han ellers bliver meget irriteret og sur når han kommer hjem.

Pædagogen Anne forsvinder ned af gangen og kigger til nogen af de andre børn. Jeg spørger Søren om han ikke skulle rydde op og gå ud og finde sin mad, hvor til at han svare nej. Anne høre dette, og hun konfrontere ham med at lige har stået og løjet mig, og de snakker om at lyve over for andre. Jeg overlader situation til hende og observere episoden. Søren bliver ophidset og går surt ud i garderoben, Anne følger efter. Hun snakker stille og roligt til ham, men konfliktet udvikler sig og Søren, bliver hidsig og ender med at slå Anne. Hun viser hvem der bestemmer og taler med store ord, hun fortæller ham at hun ikke vil have at han slår hende. Han løber ind i det store rum og gemmer sig under bord. Anne løber efter ham for at konfrontere ham med hvad han har gjort. I samme sekund hun når ind i det store rum, går hun fra at have været oppe i det røde felt og talt med store ord til at være helt stille og rolig. Hun sætter sig ned på gulvet for at snakke med Søren, hun anerkender ham og han falder til ro, han er tryk i hendes selskab selv om han lige har slået hende.

Grunden til jeg har fremhævet den situation, er at jeg synes Anne gjorde et godt stykke arbejde med at få talt Søren til ro, selvom han lige havde slået hende. Søren er en dreng, der har mange konflikter i hverdagen og bliver derfor ofte mød med negativ voksenkontakt. kal han gå ud og tage det sidste mad i hans madkasse. Hans forældre har bedt os og at sige til ham, at han skal spise det, da han ellers bliver meget irriteret og sur når han kommer hjem.

Pædagogen Anne forsvinder ned af gangen og kigger til nogen af de andre børn. Jeg spørger Søren om han ikke skulle rydde op og gå ud og finde sin mad, hvor til at han svare nej. Anne høre dette, og hun konfrontere ham med at lige har stået og løjet mig, og de snakker om at lyve over for andre. Jeg overlader situation til hende og observere episoden. Søren bliver ophidset og går surt ud i garderoben, Anne følger efter. Hun snakker stille og roligt til ham, men konfliktet udvikler sig og Søren, bliver hidsig og ender med at slå Anne. Hun viser hvem der bestemmer og taler med store ord, hun fortæller ham at hun ikke vil have at han slår hende. Han løber ind i det store rum og gemmer sig under bord. Anne løber efter ham for at konfrontere ham med hvad han har gjort. I samme sekund hun når ind i det store rum, går hun fra at have været oppe i det røde felt og talt med store ord til at være helt stille og rolig. Hun sætter sig ned på gulvet for at snakke med Søren, hun anerkender ham og han falder til ro, han er tryk i hendes selskab selv om han lige har slået hende.

Grunden til jeg har fremhævet den situation, er at jeg synes Anne gjorde et godt stykke arbejde med at få talt Søren til ro, selvom han lige havde slået hende. Søren er en dreng, der har mange konflikter i hverdagen og bliver derfor ofte mød med negativ voksenkontakt.